Smart Lock ST-3

Åben i en håndevending

Løft hånden. Grønt lys. Døren er åben. Nøglefri lås til skandinaviske døre, med håndfladescanner, kode, kort og app.

Kun hos Carl Ras

Rul ned

AI-genereret indhold. Kamerabevægelsen i filmen er skabt med kunstig intelligens. Låsen, tastaturet og lyset er STROXX' egne produktbilleder.

Om produktet

Smart Lock ST-3. Nøglefri adgang til skandinaviske døre

Klokken er 7.02, og nøglen ligger i den anden jakke. Hånden har du altid med. Med ST-3 er håndfladen nøglen. Elektronisk langskilt i børstet rustfrit stål A2, udviklet til udendørs brug på skandinaviske låsekasser, også 3-punktslåse (stanglåse), og døre fra 40 til 100 mm. Åbner på håndflade, kode, kort og app.

Se den hos Carl Ras
STROXX Smart Lock ST-3 i rustfrit stål med håndfladescanner, set skråt forfra

Håndfladescanner

Fingeraftryk slides.
Venemønstret gør ikke.

Hårdt arbejde sliber fingeraftrykket ned. Skåret, beskidt, våd eller hård hud, og fingerlæseren giver op. ST-3 aflæser venemønstret under huden i håndfladen, så den også virker efter en hård arbejdsdag.

Tæt på

Kig nærmere på pladen

Tryk på et punkt og se, hvad de enkelte dele af låsen gør.

Smart Lock ST-3 set forfra med markering af scanner, tastatur, cylinder og stål
1

Håndfladescanneren

Sensorvinduet øverst læser håndfladen, når du holder den foran. Ingen berøring, intet fedtet glas. 100 håndflader kan lægges ind.

2

Tastatur og kortlæser

Berøringstastatur til 250 koder. Hold kortet mod symbolet ved 5-tallet. 1.000 kort kan lægges ind. Efter gentagne forkerte forsøg spærrer låsen midlertidigt og kan slå alarm.

3

Oval cylinder

Ekstra aflåsning med nøgle. Låser du med nøglen, eller med vrideren indefra, er det elektroniske sat ud af kraft: hverken kode, brik, app eller powerbank åbner døren. Kun nøgle eller vrider låser op igen.

4

Greb og plade i A2-stål

Børstet rustfrit stål A2. Grebet kan vendes til venstre eller højre med den medfølgende unbrakonøgle.

  1. Håndfladescanner. Løft hånden foran sensoren, uden berøring.
  2. Tastatur og kortlæser. 250 koder og 1.000 kort.
  3. Oval cylinder. Ekstra aflåsning med nøgle.
  4. Greb og plade i børstet A2-stål. Grebet kan vendes.

Optaget på en rigtig dør, i realtid. Tryk for at vække tastaturet, løft hånden, grønt lys, døren går op. Ingen klip i selve oplåsningen.

Ægte optagelse. Kun stabiliseret og beskåret, ikke AI.

Håndflade eller finger

Hvorfor håndfladen er bedre end fingeraftryk

Palm Vein Recognition aflæser det unikke venemønster under huden. Da det biometriske mønster ligger beskyttet under hudens overflade, påvirkes det ikke af almindeligt slid og daglig brug på samme måde som et fingeraftryk.

AI-genereret illustration

Forskellen mellem finger og håndfladen

01Finger eller håndflade?

En hånd: fingerlæseren læser én fingerspids, ST-3 læser hele håndfladen

FingerRillerne på én fingerspids. Et lille område.

HåndfladeVenemønstret i hele håndfladen. Mange flere kendetegn.

Derfor færre fejl: jo mere der bliver læst, jo sikrere er genkendelsen. En fingerspids kan nemt læses forkert, en hel håndflade kan ikke forveksles. ST-3 genkender dig første gang.

02Slidte, revnede eller hårde fingre

FingerRillerne slides af arbejde, og læseren afviser tit.

HåndfladeVenerne ligger under huden og slides aldrig.

Fordelen for dig: hårde, tørre eller revnede hænder læses lige så godt som nye. Døren åbner for håndværkerhænder hver gang, uden at du skal finde brik eller kode frem.

03Gips, maling eller våde hænder

FingerSnavs på sensoren

HåndfladeHånden holdes foran sensoren

04Aftryk på glasset

FingerKan løftes og kopieres

HåndfladeIntet aftryk at kopiere

05Andre veje ind

FingerKode eller kort

HåndfladeKode, kort eller app

Specifikationer

Tallene bag låsen

De hårde fakta fra manualen. Resten afgør du ved døren.

100

håndflader

Plus 250 koder, 1.000 kort og én administrator. Styres i appen XLOCK Manager, med lokal tidsplan eller webbaseret låseplan.

1,5

sekunder

Låsetid på 1 til 1,5 sekunder fra genkendelse til fri dør.

250.000

åbninger testet

Mekanik og elektronik er testet til op til 250.000 åbninger.

40 til 100

mm dørtykkelse

8x8 grebspind i seks længder fra 70 til 120 mm. Vælg efter døren herunder.

2.000

åbninger pr. opladning

Ca. 3 måneder på to genopladelige 18650-batterier, 7,4 V. Lader medfølger, og låsen siger til i god tid.

-20 til 50

°C

Arbejdstemperatur. IP65 både udvendigt og indvendigt.

Smart Lock ST-3 i rustfrit stål til oval cylinder, varenr. 40014135. Findes også i sort og uden cylinderhul. Alle tal er fra producentens brugervejledning, art. nr. 102-676-677.

Montering

Monteret på en eftermiddag

ST-3 erstatter grebene på en skandinavisk låsekasse. Sådan gør du, trin for trin fra manualen.

  1. Tjek døren. 40 til 100 mm tyk, plan og uden vrid. Vurder altid dør og låsekasse, før du går i gang: skandinavisk kasse med oval cylinder over grebet.
  2. Låsekasse og cylinder. Monter låsekassen, derefter cylinder, slutblik og sluttestykke i karmen.
  3. Grebsretning. Bestemmes fra den sikre side. Skal grebet vendes: skru det af med unbrakonøglen, drej 180°, skru fast med ny skruesikring.
  4. Trekantspidsen. Skal pege samme vej som grebet. Peger den forkert, sæt strøm til låsen, så frigøres koblingen.
  5. Frontpanel. Sæt det på døren, før kablet gennem hullet over låsekassen, og afkort de fire M5x100 skruer til døren.
  6. Kabel og grebspind. Tilslut ledningerne, og sæt 8x8 grebspinden i den længde, der passer til døren.
  7. Bagpanel. Tag låget af batterirummet, og skru bagpanelet fast med de to M5x16 skruer.
  8. Batterier. Lad de to 18650-batterier op i mindst 8 timer før første brug. Sæt dem i, og luk låget.
  9. Juster og test. Kører det stramt, så flyt panelet eller skruerne lidt. Prøv med nøglen, og tryk grebet ned.
  10. Fjern filmen. Beskyttelsesfilmen på frontpanelet skal af, ellers læser låsen ikke optimalt.

Vigtigt ved montering

Skruesikring på grebsskruerne. Hver gang.

Når grebet vendes, skal skruen have ny skruesikring (Loctite), og trekantspidsen skal pege samme vej som grebet. Peger den forkert, sæt strøm til låsen, så frigøres koblingen. Døren skal være plan og uden vrid, og beskyttelsesfilmen på frontpanelet skal af, før låsen tages i brug.

Uden strøm står grebet frit, og låsen kan ikke låse. Nederst under langskiltet sidder en USB-C-port: en powerbank eller lader giver strøm, så kode eller brik låser op.

Grebsskrue M5 med skruesikring på gevindetLoctiteNy skruesikringhver gang grebetskrues afM5 gevindGrebsskrue

Opsætning

Opsætning i en håndevending

Seks trin, og låsen kender sin ejer. Fabrikskoden 123456 holder op med at virke, så snart der er en administrator.

  1. Dansk tale. Tast *39#123456#3# på tastaturet.
  2. Nulstil til ny ejer. Hold reset-knappen på bagpanelet inde i 3 sekunder, tast 000#, og vent på "succesfuld".
  3. Hent XLOCK Manager. Fra App Store eller Google Play, via QR-koden i manualen.
  4. Opret administrator. I appen. Herefter låser låsen automatisk.
  5. Læg hænder, koder og kort ind. Op til 100 håndflader, 250 koder og 1.000 kort.
  6. Online, hvis du vil. Med en gateway som tilkøb styres låsen på afstand, og du ser låsestatus og fuld log. G2 kører på 2,4 GHz Wi-Fi, G3 på kablet netværk med PoE.
Håndfladen holdes foran scanneren på Smart Lock ST-3, grønt lysDøren åbnes med grebet efter oplåsning på Smart Lock ST-3
Smart Lock ST-3 i rustfrit stål på mørk baggrund
Smart Lock ST-3 set fra sidenIndvendigt skilt på Smart Lock ST-3 med batterirum og privatknap

Billeder: STROXX' produktbilleder og fotos af ST-3 monteret på en rigtig dør. Ingen AI i produktet.

du vælger

Håndflade, fingeraftryk eller knapper

Tre Smart Locks til den samme skandinaviske låsekasse. Forskellen er, hvad låsen læser, og hvilke hænder den skal læse.

STROXX
Hero
ST-3 med håndfladeSmart Lock ST-3. Varenr. 40014135
ST-2 med touchSmart Lock ST-2, fingeraftryk. Varenr. 40013215
ST-2 med knapperSmart Lock ST-2, fingeraftryk. Varenr. 40014387
Biometri
Håndflade, venemønster under huden
Fingeraftryk
Fingeraftryk
Tastatur
Touch, lyser op ved tryk
Touch
Fysiske knapper
PIN-kode
Kort og brik
App via Bluetooth, XLOCK Manager
Fjernstyring med Gateway G2 som tilkøb
Virker med beskidte, våde eller slidte hænder
Lys ved aflæsning
Håndfladen skal have lys omkring sig
Virker i mørke
Virker i mørke, knapperne lyser ikke
Cylinder og nøgle
Oval cylinder, ekstra aflåsning med nøgle
Ingen cylinder
Ingen cylinder
Nødstrøm ved fladt batteri
USB-C under langskiltet, åbn med kode eller brik
USB-C i bunden, åbn med kode, brik eller finger
USB-C i bunden, åbn med kode, brik eller finger
Overflade
Børstet rustfrit stål A2
Sort, rustfrit stål A2
Rustfrit stål A2
Tæthed
IP65, ude og inde
IP55
IP55
Låsekasse
Skandinavisk, også 3-punktslåse
Skandinavisk, også 3-punktslåse
Skandinavisk, også 3-punktslåse
Testet
250.000 åbninger
250.000 åbninger
250.000 åbninger
Bedst til
Døre med mange brugere og hænder, der arbejder
Dem, der mest bruger finger eller brik
Dem, der vil mærke tasterne

Spørgsmål og svar

Det spørger andre om

Hvad sker der, hvis batteriet løber tør?

Låsen giver batterialarm i god tid. Løber det alligevel tørt, sidder der en USB-C-port nederst under langskiltet. Sæt en powerbank eller lader til, og lås op med kode eller brik som normalt. Er døren låst med nøgle eller vrider, er det kun nøgle eller vrider, der åbner. Lad batterierne op med den medfølgende lader, og bland aldrig gamle og nye.

Hvor længe holder en opladning?

Ca. 2.000 normale oplåsninger, svarende til omkring 3 måneder, ifølge producenten. Lad batterierne op i mindst 8 timer, før låsen tages i brug første gang.

Kan håndfladen læses med handsker på?

Nej, scanneren skal se hånden. Med handsker på bruger du kode, kort eller app.

Virker den i frost?

Ja. Arbejdstemperaturen er -20 til 50 °C ved 10 til 95 % luftfugtighed, og både den udvendige og den indvendige del er IP65.

Hvordan låser jeg indefra, så ingen kan komme ind?

Det afhænger af låsekassen i døren. Den private vrider på bagpanelet slår den elektroniske oplåsning fra, men hvordan døren låses indefra, bestemmes af låsekassen. Spørg din forhandler, hvis du er i tvivl.

Hvordan nulstiller jeg låsen?

Hold reset-knappen på bagpanelet inde i 3 sekunder, tast 000#, og vent på "succesfuld". Masterkoden er derefter 123456, indtil en ny administrator er oprettet.

Skal jeg bruge appen?

Låsen virker uden app i hverdagen. I appen XLOCK Manager lægger du hænder, koder og kort ind, styrer app-brugere og opretter midlertidige PIN-koder, helt uden gateway. Med en gateway som tilkøb kan du også styre låsen på afstand, se låsestatus og hente den fulde log.

Hvordan rengør jeg den?

Rent vand eller et mildt rengøringsmiddel på en blød klud. Aldrig midler direkte på låsen. Syrefri olie på de rustfri dele modvirker flyverust.

Spørg en specialist

Hjælpen er altid lige ved hånden

Er du i tvivl om låsekassen, dørtykkelsen eller opsætningen i appen, så tag fat i en STROXX-specialist. De står klar med svar, før du borer.

Carl Ras, Hørsholm

Ulrik Bjørnsson

Intern sælger med over 30 års erfaring i branchen, heraf seks år i Reparations Center. Rådgiver med afsæt i praktisk erfaring.

81 77 53 02 · ub@carl-ras.dk

Carl Ras, Aarhus N

Martin Lübker

Intern sælger med mange års erfaring fra byggemarkedsbranchen. Solidt kendskab til værktøj, materialer og hverdagen på pladsen.

81 77 86 87 · malu@carl-ras.dk

Carl Ras, Næstved

Susan Christensen

Intern sælger med mange års erfaring fra detail- og engroshandel, med særligt fokus på håndværkere og professionelle kunder.

81 77 55 50 · susa@carl-ras.dk

STROXX er meget mere end Smart Locks

Få råd til andet end værktøj

ST-3 er ét af mere end 1.400 STROXX-varenumre hos Carl Ras. Samme kvalitet som det dyre gear, bare ikke samme pris. Se, hvad der sker, når du vælger STROXX til resten af værktøjskassen.

Se hele STROXX-universet
Fokus på

Flere fokusprodukter

Se alle